Det er tid til at give vores fælles hus lidt kærlighed – og vi har brug for jeres hjælp!
Tirsdag d. 7. maj fra kl. 16.00 til 20.00 inviterer vi til en hyggelig og produktiv arbejdsdag i Lucerna. Vi har en række små og store projekter, som vi gerne vil have gennemført — alt fra at male vægge og dekorere til småfix og praktiske opgaver.
👉 Uanset om du kan være med en halv time eller hele eftermiddagen, er al hjælp mere end velkommen!
Vi sørger selvfølgelig for kolde drikkevarer og bestiller pizzaer, så ingen går sultne hjem.
Kom og vær med til at gøre huset endnu federe — og hyg dig med de andre Lucerna-medlemmer undervejs!
Vi glæder os til en sjov og produktiv dag sammen!
Dette event er for Lucernas medlemmer, med tilmelding og man tilmelder sig via. medlemsappen.