Drevet af unge til unge

Bag huset

Hvem er vi?

Ungehuset Lucerna er et unikt koncept skabt i tæt samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn. Huset drives af en håndfuld unge ansatte samt en ung, frivillig styregruppe.

Konceptet er ganske simpelt. Er man mellem 16-30 år, kan man blive medlem i Lucerna. Som medlem kan du frit benytte alle husets faciliteter, deltage i events, engagere dig, slappe af, studere el. arbejde, møde mennesker - mulighederne er mange!
Lucerna er på dine præmisser. Der er intet krav om, hvordan du vælger at bruge huset.


Det er gratis at blive medlem.

Udover ungehuset har vi udvidet med Café Lucerna, som er vores bud på Holbæks ungecafé. Her er priserne i orden og stemningen helt i top. Her får du også 25% rabat på det hele, hvis du er medlem i Lucerna.

Læs mere om caféen her.

I det nye år udvider vi igen. Vi åbner dørene op for endnu et hus - Villa Lucerna. Læs meget mere om vores fede faciliteter her.  

Lucerna betyder lys på latin, og huset er, ligesom lys, et hjælpemiddel til navigation for den unge generation.

Den daglige drift

Huset er udelukkende ungedrevet, og brugen af huset er et fælles ansvar.

Den daglige ledelse af Lucerna varetages af en daglig leder, et par ansatte, samt en frivillig hovedgruppe. Her ses et billede af hovedgruppens medlemmer.

Hovedgruppen består af 11 medlemmer som frivilligt sørger for husets varetagelse og eventkoordinering.

Lucernas venner

Sparekassen Sjælland-Fyn ejer huset på Ahlgade 3F, og er initiativtager til etableringen af Lucerna. Driften af huset i form af lønudgifter, husleje, varme og el betales af Sparekassen Sjælland-Fyn.

Derudover bakkes Lucerna op af en støtteforening bestående af private- og virksomhedsmedlemmer.

Støtteforeningen har til formål at sikre det økonomiske grundlag, idet Lucerna ikke modtager tilskud fra kommunen eller staten.

Virksomheder, fonde og privatpersoner m.v. bidrager med tilskud der udelukkende anvendes i aktiviteter i huset.

Du kan læse mere om støtteforeningen her.