D. 7. august åbner Lucerna Second Hand Shop!
Det har vi glædet os til at invitere jer til!
Hvis I ikke har hørt om det endnu, så bliver Lucerna Second Hand Shop en genbrugsbutik med en masse kreative events/workshops. Den vil blive drevet af et stærkt frivilligt fællesskab, og der vil være fokus på bæredygtighed og upcycling - måske I har lyst til at være med?
Der vil være en lille gratis haps fra Café Lucerna og en læsk fra To Øl, som vi er meget glade for at være i samarbejde med. Man vil nemlig også efterfølgende kunne købe økologiske sodavand og alkoholfrie øl fra To Øl i Lucerna Second Hand Shop.
Kl. 16:30 vil der blive budt velkommen. Her vil vi fortælle om konceptet og drømmene med denne udvidelse af Ungekulturhuset Lucerna, om frivilligfællesskabet i butikken og de kommende kreative events/workshops.
Derefter vil der være mulighed for at kigge sig omkring i butikken - måske du endda gør dig et fund?
Der skal også lige lyde en kæmpe tak til alle, der er mødt op til vores sommerarbejds-hyggedage og alle der har doneret! I har været med til at skabe starten på fællesskabet og rammerne for Lucerna Second Hand Shop. Tusinde tak!
- Hvis man er nysgerrig på det at være frivillig eller et samarbejde, så skriv!
Og så lige en opfordring til at hoppe ind på vores sociale medier og følge med op til åbningen!
IG: @lucerna_secondhandshop
FB: Lucerna Second Hand Shop
Begivenhedslink: https://fb.me/e/74yIvgVyu
TikTok: @lucerna.second.ha
Vi glæder os til at se jer til åbningen af Lucerna Second Hand Shop i Holbæk Havneby!
Åbning af Lucerna Second Hand Shop
Fredag d. 7. august, kl. 16.00-18.00
Lucerna Second Hand Shop - Kanalstræde 9C, 4300 Holbæk
For alle
Gratis